Er du på udkig efter et praktisk supplement til belysningen i dit hjem, der samtidig udgør et smukt supplement til indretningen, er
Kin Bordlampe det oplagte valg. Lampen er designet i 2023 af den norske designduo Morten Skjærpe Knarrum og Jonas Norheim for den norske lysproducent Northern, der siden 2005 har specialiseret sig i stilfuld og praktisk belysning til de mørke vintre i norden. Northern specialiserer sig i designlamper af høj kvalitet, der samtidig er toneangivende for den nordiske stil, med rene linjer og minimalistiske snit. Lamperne rangerer fra moderne klassikere til traditionelle designikoner og er ofte inspireret af den nordiske natur. Inspirationen fra den skandinaviske natur går igen i designet af Kin Bordlampe, der med sin brune, mangenuancerede marmorbase og hvide skærm af opalglas minder om et træ med en snedækket krone. Basens smukke naturmateriale sikrer, at hvert eksemplar af lampen er unikt, og tilføjer samtidig et strejf af ekstravagance.
Da Kin Bordlampe har en indbygget LED-lyskilde, behøver man ingen ekstra tilkøb af lyskilder eller andet tilbehør for at have en fuldt fungerende lampe. Opalglasset er uigennemsigtigt men gennemtrænges nemt af lyset, så det ud i et effektivt skær, der samtidig fremstår blødt, ensartet og harmonisk. Bordlampen har en indbygget dæmpningsfunktion. Man kan derfor justere lysstyrken efter behov, hvilket udvider bordlampens anvendelsesmuligheder og gør den til en praktisk tilføjelse til både kontoret, stuen og soveværelset. Uanset hvor man placerer lampen er man med Kin Bordlampe sikret et nydeligt interiørelement, der bidrager til en lun og hyggelig stemning i rummet.
Kin bordlampe kommer i to størrelser med en højde på hhv. 33 cm og 40 cm. Du finder dem begge
lige her.