Ved første øjekast ligner Magic Bordlampe slet ikke en lampe men en konstruktion af forskelligt formede byggeklodser, der nydeligt er stablet sammen til en kunstfærdig helhed. Imidlertid har den nye bordlampe fra Hübsch en forrygende funktionalitet, der også gør den velegnet til en lang række praktiske formål. Lampen er et originalt design af den danske designvirksomhed Hübsch, der siden sin grundlæggelse i 2010 har leveret smukke og praktiske ting til danske hjem. Hidtil har Magic Bordlampe kunnet fås i en gul og lilla udgave, men nu kommer den også i en smuk, ny farvevariant med en beige grundfarve, der gør lampen nemmere at integrere i indretningen. Imidlertid har lampen beholdt sit flerfarvede design, hvor både den grønne lampefod og den højrøde ledning danner en interessant kontrast til det neutrale farveskema, hvilket giver lampen et ungt og legende udtryk.
Både fod, stel og lampehoved udgøres af cylindriske former i forskellig størrelse, hvilket skaber en smuk sammenhæng i lampens overordnede design. Inde i lampehovedet sidder en indbygget LED-lyskilde, der sender sit lys ned gennem et hvidt dæksel på undersiden, så man får et direkte downlight. Samtidig udjævner dækslet lyset, så det får en ensartet fremtoning. Lampen har en indbygget lysdæmper, og man kan derfor justere lysstyrken og tilpasse lyset, så man har en passende belysning til ethvert tidspunkt og formål. Af denne grund er Magic Bordlampe ikke begrænset til en bestemt type rum men kan snildt integreres i mange forskellige omgivelser, lige fra skrivebordet i kontoret til kommoden i soveværelset. Det er ren magi!
Du finder lampen i alle sine skønne farvevarianter lige her