Classic Collection fra Warm Nordic har samlet en række skønne kreationer fra danske interiørdesignere op gennem 50’erne og 60’erne, der smukt passer ind i den nutidige indretning, uanset om stilen er minimalistisk, klassisk eller trendy. Mange designs fra netop denne periode har et tidløst udtryk og en håndværksmæssig ekstravagance, der skiller sig ud fra moderne interiør. Derfor sætter de klassiske designs et unikt præg på indretningen, og i samspil med nutidige design får hjemmet en personlig og omfavnende stil.
Ét af hovednavnene i dette overflødighedshorn af lækkert design er
Svend Aage Holm-Sørensen, der i kraft af sit erhverv som kunstsmed besad en særdeles god forståelse for potentialet i forskellige materialer og forstod at nytænkte disse. Holm-Sørensens stil som designer henvender sig den dag i dag ikke kun til det nordiske marked, men også det internationale viser interesse for designerens særegne og eksperimenterende udtryk. Det danske designerbrand Warm Nordic har genudgivet flere af Holm-Sørensens smukke kreationer. Du finder dem alle
lige her.I 1952 designede Holm-Sørensen Bordlampeserien Brass Top, der smukt eksemplificerer dansk designs fantastiske evne til at kombinere sindrighed og simplicitet i smukke kreationer, der har et udpræget moderne, nordisk udtryk men samtidig bevarer alle de elegante træk, der kendetegner klassisk stil. Den navngivende skærmtop, det matchende stel og det kugleformede element for enden af træksnoren er fremstillet af massivt messing, der giver lampen et udpræget klassisk udtryk. Den asymmetriske lakerede metallampeskærm og fodens iøjefaldende udformning gør imidlertid lampen til et spændende blikfang med en unik personlighed. Skærmen er yderligere forsynet med karakteristiske lyshuller langs kanten, der tilføjer en ekstra dimension til lysvirkningen og samtidig udgør lampeseriens særlige signatur. Du finder alle de flotte farvevarianter af den smukke designerlampe
her.