Bring liv og glade dage ind i den moderne indretning med de nye, farverige glaslamper fra Cozy Living

13. maj 2024
Bring liv og glade dage ind i den moderne indretning med de nye, farverige glaslamper fra Cozy Living
Mange af tidens moderne lampedesigns er karakteriseret ved minimalistisk stringens i deres udformning og monokrome farveskemaer i neutrale nuancer. Dette bidrager til et stilrent og knivskarpt look i indretningen men kan hurtigt få den til at virke kold og upersonlig. Dette vil belysningsmestrene fra Cozy Living gøre op med og har derfor skabt en serie smukke pendler og bordlamper med et moderne look men en forunderlig farveglæde og et legende mønster, der bringer liv og personlighed ind i indretningen.

Lamperne er udtænkt af den danske designvirksomhed Bahne for Cozy Living, der er kendt for deres smukke bordlamper, og som har en særlig forkærlighed for glas som materiale til deres designs. Da lamperne er fremstillet af mundblæst glas, er der ikke 2 lamper der er ens. Hver lampe har sit eget udtryk, og farven af glasset er også unikt, da glasset bliver farvet inden det bliver blæst i formen. Glasset kan derfor også variere i tykkelsen. Glasmaterialet udjævner effektivt lyset, så det kan skinne blændfrit og ensartet ud til alle sider. Når lyset tændes, træder farven og stribemønsteret endnu tydeligere frem, så det flotte design fremhæves på skønneste vis og derved indgår som en integreret del af indretningens dekoration.

Da de samme farveblandinger går igen, kan man sagtens kombinere pendlerne og bordlamperne og dermed bringe stil og sammenhæng ind i sit belysningskoncept.

Se alle de stribede glaspendler og -bordlamper fra Cozy Living her