Berig hjemmet med de fortryllende Miira-lysekroner fra Nuura

29. maj 2023
Berig hjemmet med de fortryllende Miira-lysekroner fra Nuura
Ved ordet ”lysekrone” kommer de fleste nok i tanke om den prangende men til tider også tunge og ultra traditionelle konstruktion med lyseholdere fordelt ud på et massivt metalstel. Imidlertid byder danske Nuura i samarbejde med designer Sofie Refer på et let og legende alternativ til den velkendte klassiker, hvor de konventionelle lyskilder er blevet erstattet af et regulært vandfald af smukke glaskugler, der danner en dekorativ klynge af lys. Den elegante gentænkning af lysekrone-konceptet kommer i flere varianter med forskelligt antal lyskilder, der hænger i forskellige konstellationer.

Alle lamper fra Miira-serien kommer i to farvevarianter. Den ene har en smuk, skinnende messingbelægning og perlehvide kugler med en mat overflade, der sikrer en blød og behagelig lysfordeling. Denne udgave er perfekt til alle med forkærlighed for tidløst design, der emmer af eksklusivitet. Den anden variant er forsynet med en mat, sortlakeret overflade, der tilføjer et moderne præg til det elegante design, og gennemsigtige kugler med et fascinerende diamant-formet overflademønster. Her har man udsyn til lyskilden indeni, samtidig med at overflademønsteret sikrer lyset imod at blænde. Resultatet er en hyggelig, ulmende effekt, der smukt supplerer det dekorative lampedesign.

Med Miira Chandelier får man ikke kun belysning. Man får også et udsøgt stykke designkunst, som beriger rummet med helt særlig atmosfærisk stemning.














Se hele Miira-serien lige her