Bring æstetisk atmosfære ind i rummet med Focus 4 Pendel fra DCW éditions

31. oktober 2023
Bring æstetisk atmosfære ind i rummet med Focus 4 Pendel fra DCW éditions
Når du lukker øjnene og forestiller dig en konventionel pendelklynge, er Focus 4 Pendel næppe det første, der falder i tankerne. Med sin kreative konstellation af innovativt og nytænkende design markerer pendlen et gennembrud i moderne belysning. Denne fascinerende opvisning i æstetik og skønhed inden for brugskunst og interiørdesign er blevet til gennem et samarbejde mellem den japanske designer Yuji Okitsu og den franske designvirksomhed DCW éditions. Med en baggrund i moderne arkitektur krydser Okitsu grænserne for de forskellige kunstarter gennem sit arbejde. Den interdisciplinære tilgang ses tydeligt afspejlet i Fokus 4 Pendel, hvor der ikke kun tages hensyn til form og funktion men også på det overordnede samspil mellem lampe og rum.

Pendlen består af en klynge af fire lyskilder i forskellig størrelse, der er fastgjort til stellet i en imitation af den klassiske uro. Dette skaber en let forskydning af lyskilderne, så lyset har et større område at brede sig ud over og tilfører et dynamisk element til lampen, idet både stel og lyskilder drejer sig. Hver af lyskilderne er fremstillet af akrylglas og spejlblanke i slukket tilstand. Når lampen tændes, lyser de indbyggede LED’er imidlertid op langs kanten af hver skive i et smukt, atmosfærisk lys, der giver lyskilderne et nærmest planetarisk udtryk. Lyset skinner ud gennem det klare glas og videregives til rummet i et blødt og tindrende skær, der fanger blikket ved allerførste øjekast. Med Focus 4 Pendel er du dermed sikret en fascinerende og betagende lyskilde, der vækker interesse hos alle omkringstående. Pendlen er derfor perfekt til synlige områder, hvor både beboere og besøgende kan have glæde af det æstetiske design.

Focus 4 Pendel fås både med sort og hvidt ophæng.
Se dem begge her