Bring kunst ind i hjemmet med de skønne nye tilføjelser til Clizia-serien fra SLAMP!

15. maj 2023
Bring kunst ind i hjemmet med de skønne nye tilføjelser til Clizia-serien fra SLAMP!
Ubesværet elegance og legende lethed er noget af det, der kendetegner den skønne lampeserie ’Clizia’, der er udtænkt af designer Adriano Rachele for de italienske belysningsmestre hos Slamp. Lampeserien stikker ud som noget helt særligt inden for interiørdesign med sin iøjefaldende form og innovative teknologi. Skærmen har et florlet kronbladsdesign og er fremstillet af Cristalflex, et særligt let og fint materiale, der skaber den vægtløse og svævende struktur, som går igen hos alle lamper i Clizia-serien. Nu er endnu flere smukke lampemodeller blevet føjet til samlingen i to nye, flotte farver, hvor farvevarianterne hidtil har været begrænset til en hvid grundnuance. Nu kan man imidlertid få alle de flotte lampetyper og -størrelser fra serien i en fornem guldschattering og i en eksklusiv sort variant. Det iøjefaldende kronbladsdesign i forening med det smukke samspil mellem de slående farver og de gennemsigtige elementer, der indkapsler dem, får lampeskærmen til at minde om en blomsterbuket med cellofanpapir. Lyskilden sidder stadig bag den florlette konstruktion af bladelementer, hvorfra den kan skinne ud i et diffust skær, men de nye farveschatteringer skaber en ny oplevelse af lyset og dermed af rummet som helhed. Naturligvis kommer de nye farvevarianter i samtlige lampetyper, både som pendel, bordlampe og kombineret væg- og loftlampe.


















Se alle de nye Clizia-lamper her