Form, funktionalitet og følelse i et organisk og stilrent design: Align Bordlampe fra Design For The People

1. maj 2023
Form, funktionalitet og følelse i et organisk og stilrent design: Align Bordlampe fra Design For The People
Et særligt kendetegn for alle kreationer af den danske designer Maria Berntsen, er nerve, funktionalitet og identitet. Denne treenighed af grundprincipper i Berntsens håndværk har ligget til grund for mange ikoniske lampedesigns, og Align Bordlampe er bestemt ingen undtagelse. Bordlampen, der kommer i et væld af flotte farver, er et karakteristisk samspil mellem geometriske former og få men nøje udvalgte detaljer, der tilsammen giver Align Bordlampe et moderne og elegant udtryk, der vidner om høj æstetisk værdi.

Ifølge Berntsen er det et kendetegn for godt design, at det etablerer en dialog med modtageren. Design handler ikke kun om funktionalitet men lige så meget om den følelsesmæssige forbindelse og påvirkning. I alle de smukke varianter af Align Bordlampe ser man det sindrige samspil mellem følelse, form og funktionalitet, der inviterer til interaktion og nysgerrighed. Lampens runde former fremhæver en organisk side af designet, der får den til at minde om en skovsvamp, hvilket er med til at etablere en særlig forbindelse imellem lampedesign og modtager. Skærmen består af to dele, hvoraf den inderste er statisk, mens den ydre skærm let kan flyttes, så der opnås et foranderligt lys, der passer til ethvert behov.

Designsproget er enkelt men legende. Den monokrome overflade brydes kun af en messingskrue på hver side af skærmen som en tydelig kontrast til det ensfarvede ydre. Via skruerne kan yderskærmen rykkes frem og tilbage, så man selv kan regulere lysudbyttet og dermed har de optimale forudsætninger for at skabe den helt rette stemning i stuen eller soveværelset. Det organiske men stringente design gør Align Bordlampe perfekt i alle hjem med forkærlighed for veldrejet designhåndværk.












Se Align Bordlampe i alle de flotte farvevarianter lige her