Designet af
Dipping Light-serien begyndte som et eksperiment, hvor den spanske designer
Jordi Canudas tilbage i 2019 dyppede en tændt lyspære i flere lag maling – dette eksperiment udviklede sig hurtigt til en hel serie fortryllende lamper i forskellige farvefiltre, der i tændt tilstand skaber en næsten magisk atmosfære i rummet. I slukket tilstand forvandler lampen sig til en mangefarvet glassfære med en meget stærk æstetisk påvirkning af omgivelserne.
Skærmen er kuglerund og fremstillet af håndblæst glas i en skinnende hvid nuance, der gradvist er dækket af forskellige lag maling, så den bliver mørkere oppe mod toppen. Inde bag skærmen sidder der en indbygget LED-lyskilde, som afgiver et kraftigt skær i en varmhvid farvetone (2700K). Lyset har en høj CRI-værdi (over 90) hvilket sikrer en meget præcis farvegengivelse i rummet. Når lampen tændes, skinner trænger lyset gennem hele den sfæriske skærmkugle, kraftigst igennem den hvide, umalede bund og blødest igennem toppen. De forskellige lag af maling fungerer dermed som lysdiffusere, der sikrer en blød og ensartet lysfordeling.
Pendlen er en del af en større serie og kommer i forskellige størrelser på hhv. 13, 20, 30 og 40 cm. Den fås i et stort udvalg af smukke farver, der alle har den samme lagdelte farvegraduering. Lamperne kan derfor nemt kombineres og eventuelt hænges op i klynger for at skabe et varieret og dog sammenhængende belysningskoncept med individuelle farveeffekter.
Se hele den farverige Dipping Light-serie her