Nu lanceres den meget smukke PH 3½-3 Limited Edition pendel i ravfarvet glas og messingstel.
Pendlen er meget tro mod det oprindelig design fra 20'erne hvor Poul Henningsen designede det legendariske treskæmsprincip.
Dette skete tilbage i 1926, og det blev allerede i slutningen af 1920’erne introduceret med farvet glas. Designet på messingophænget blev oprindeligt introduceret i 1928.
Det italienske, mundblæste trelagsglas i den klassiske ravnuance understreger pendlens exceptionelt varme og menneskelige udtryk. Da glasset til hver pendel er fremstillet individuelt, varierer alle lamperne en smule fra hinanden. Hver lampe er unik og lige så meget et kunstværk som funktionel belysning.
Den varme ravfarve og glans på skærmenes yderside kombineret med den sandblæste matte underside, giver et blødt lys med en ideel diffusion. Når pendlen er slukket, fortsætter den med at spille en dynamisk rolle i omgivelsen, da dens blanke overflade spejler omgivelserne. Ophænget i børstet messing er ubehandlet, så det vil danne en unik patina med tiden, medmindre det poleres.
Den eksklusive variant er kun tilgængelig fra den 14. oktober til og med den 31. december 2017 og du kan købe den
her.