Tre spændende nyheder til væggen – se Pan, Pilke Signature og Spiegel væglamperne her!

14. januar 2022
Tre spændende nyheder til væggen – se Pan, Pilke Signature og Spiegel væglamperne her!
Væglamper kan være anonyme små lysgivere. Lamper, der udfylder deres belysningsopgaver uden at gøre mærke af sig og uden at forstyrre i indretningen. Søger du en væglampe af den type, så skal du browse videre – fordi her kommer tre nye væglamper, der kan skabe stemning og spænding i enhver indretning!

Signature 18 Væglampen fra finske Pilke

Skal man forestille sig det arketypiske Finland, vil de fleste nok tænke på landets store imponerende skove. Skove, hvor gran, fyr og birk danner en pallet af brune, grønne og hvide nuancer – og skove, hvor mennesker i årtusinder har levet med dyb respekt og forståelse for naturen. Over 75 procent af Finlands landarealer er skov, og derfor giver det god mening, at det finske folk i dag er nogle af verdens førende indenfor træhåndværk. Et håndværk, der i høj grad smitter af i finsk design.

Pilke, der førhen var kendt under navnet Showroom Finland, har skabt en lang perlerække af lamper, der fejrer deres finske designhistorie – og Signatur er, som navnet antyder, Pilkes signaturlampe. Signatur findes i forskellige former, både som pendel og bordlampe, men her er der altså fokus på den lille Pilke Signature 18, der med sine 18 centimeter i diameter er et lille stykke af de førnævnte finske skove og den førnævnte finske træhåndværkstradition, der kan bringe naturen ind på væggen i stuen, køkkenet, værelset eller kontoret.

Se den lille søde Pilke Signature 18 her!

Pan Væglampen fra franske DCW

Man skulle leve under en ret stor sten, hvis man skulle undgå at høre The Beatles store hit Back in the U.S.S.R, der udkom i 1968 som åbneren på det velanmeldte ”White Album”. Sangen åbner med lyden af et jetfly, der letter – og var man så heldig, at man var i besiddelse af stereoversionen, samt selvfølgelig et stereoanlæg, kunne man høre jetflyet lette fra den ene stereohøjtaler og flyve væk i den anden.

I takt med stereolydens fremmarch og mere og mere avancerede optagelser, begyndte mange lydteknikere at eksperimentere med panning: fænomenet hvor man med en skrueknap kan sende lyd til enten det højre eller venstre øre – og det er herfra, at den smukke Pan væglampe får sit navn.

Bag lampens design står den altid innovative og altid dygtige tyske designer Simon Schmitz, som er kendt for at inkorporere mekanisk bevægelse i sine designs. Foran på lampen sidder en skrueknap, og den heldige ejer af en Pan væglampe fra DCW kan med skrueknappen panne lampens lys fra højre og til venstre – og som en sand lysets George Martin bag mixerpulten kan du panorere lampens lys lige derhen, hvor du har brug for det!

Se lampen og en video af lampens funktion her!

Spiegel Væglampen fra Verpan

Uanset hvilken nyhedskiosk du besøger i Tyskland, vil du med garanti næsten altid kunne købe avisen Der Spiegel. Der Spiegel er Tysklands absolut største og mest indflydelsesrige nyhedsmagasin, og siden krigens slut har det tysktalende publikum ugentligt kunne opdatere sig selv på ind- og udlandsnyheder i avisen, der i dag har over 14 millioner ugentlige læsere.

I 1969 blev mediehusets hovedkvarter i Hamborg opdateret med et interiør, der passede til tidens nuancer – og hvem andre end den danske designlegende Verner Panton kunne løfte en sådan belysningsopgave? Verner Panton fik stort set frie tøjler, og samarbejdet med Der Spiegel kastede en række af Pantons mest ikoniske designs af sig – blandt andet Spiegel væglampen, som der her er tale om.

Lampen blev brugt mange steder i mediehuset, og hele vægge var dækkede af den danske designers genistreg af en belysningsgenstand. Du kan derfor trygt hænge den ikoniske og helt unikke væglampe i dit hjem – uanset om den skal hænge alene, eller i et helt spil af Spiegels. Verner Pantons arbejde hos Spiegel Publishing bliver stadigt anerkendt som værende et af designerens mest fremragende stykker arbejde, og med Spiegel lampen kan du invitere et stykke ikonisk dansk design indenfor i indretningen.

Se Spiegel i børstet aluminium her!

Se resten af vores udvalg

Hvis ikke de tre vilde nyheder fra Pilke, DCW og Verpan kunne inspirere dig, så er der massere af andre væglamper at se her på vores hjemmeside. Se dem her!