Tala x Farrow & Ball har tilføjet en ny, flot farve til populær lampeserie!

15. august 2022
Tala x Farrow & Ball har tilføjet en ny, flot farve til populær lampeserie!
Det er efterhånden svært at være en virksomhed i belysningsbranchen, hvis ikke man også har en portable bordlampe i sit sortiment – hvilket vi lampeentusiaster glæder os meget over. Det er derfor næppe en overraskelse, at også det unge, britiske belysningsbrand Tala også har kastet sig over den bærbare agenda, og skabt et unikt og æstetisk design.

Tala blev etableret i 2015 af tre gode venner under deres uddannelse på universitetet i Edinburgh, grundet deres fælles passion for design, teknologi og bæredygtighed – og med en klar vision om at skabe udsøgte produkter med et innovativt udgangspunkt i LED lys, blev virksomheden til virkelighed.

The Muse Portable


Tala har i et eksklusivt samarbejde med farveeksperterne hos Farrow & Ball skabt en serie af tidløse, bærbare bordlamper i forskellige fantastisk flotte nuancer til ethvert hjem. Her er den nye Pomona Red farve en af de nuancer, der omgående skaber blikfang samt tilføjer en helt særlig og øjeblikkelig varme og hygge til omgivelserne. Farven referer samtidig til den famøse Bloomsbury group, som denne fyldige murstensrøde farve hylder.

The Muse Portable er en nydelig kombination af en klassisk lanterne æstetik og yderst moderne teknologi i én lampe, der samtidig kan placeres overalt i og ovenfor hjemmet, hvor terrassen, natbordet eller vindueskarmen blot er nogle af de mest oplagte placeringer. Lampen har et trådløst livsvarigt batteri, der varer op til 24 timer, hvilket garanterer lampen en lang levetid, som samtidig gør den mere miljøvenlig. Derudover har lampen en smart dim-to-warm funktion samt en integreret lysdæmper, som gør, at du selv kan justere lysfarven og lysstyrken efter et bestemt miljø eller en helt særlig stemning. The Muse har samtidig en tæthedsgrad på IP44, som gør, at du også sagtens kan tage den udenfor, så du ikke behøver at vælge blot én placering til dette unikum.

Se alle de flotte Muse Portable bordlamper fra Tala x Farrow & Ball her, heriblandt også den nye Pomona farve