De ikoniske Coolicon-pendler genudgives i nye, flotte modeller

20. november 2023
De ikoniske Coolicon-pendler genudgives i nye, flotte modeller
Det slående design og rå industrilook, der kendetegner pendlerne fra den traditionsrige, britiske lampeproducent Coolicon, har rødder helt tilbage i 1933, da firmaet patenterede deres nye lampe, som var designet med henblik på at skabe effektiv belysning uden fare for overophedning. De daværende lyspærer genererede store mængder varme og udgjorde derfor en sikkerhedsrisiko, som Coolicons lamper kunne blive kvit ved gennem deres smart designede vitrineramme på den øverste del af skærmen, der gjorde det muligt for varmen at slippe ud. Siden da er de ineffektive glødetrådspærer for længst blevet skiftet ud af mere energieffektive alternativer, men det ikoniske Coolicon-design lever videre.

Pendlerne fremstilles i dag af massivt stål, mens den brændte emalje ligeledes er påført med hånden. Du kan læse mere om den særlige emaljering og farvelægningsproces, der omfatter alle de retroinspirerede Coolicon-lamper, lige her. Samtidig sikrer de elementer, der giver designet dets særpræg, samtidig en praktisk belysning. Skærmens brede lysudgang giver en fantastisk nedadrettet belysning, der er helt ideel over et spisebord eller et af hjemmets arbejdsområder. Da den øverste del af pæren imidlertid er synlig, spredes der en smuk, sekundær belysning i en 360 graders vinkel, hvilket både giver et supplerende baggrundslys og samtidig skaber et mere harmonisk og afbalanceret lysbillede. Da lyskilden er synlig, kan man med fordel vælge en dekorativ pære, der matcher ens personlige stil eller en retrofit-pære, der fremhæver det ikoniske Coolicon-design.

Genudgivelsen af den klassiske industrilampe beholder alle de essentielle elementer, som karakteriserer det lækre design, der giver lamperne deres genkendelsesværdi. Imidlertid kommer fatningen i et nyt, lækkert messingdesign, der beriger det skønne design med et sofistikeret touch.  

Pendlen kommer i en bred vifte af farver og fås naturligvis også med deres signaturdesign: et kort over Londons undergrund. Se alle Coolicon-pendlerne her.