Oplev fremtidens lamper med Loop-serien fra Tala

5. juni 2023
Oplev fremtidens lamper med Loop-serien fra Tala
Leder du efter smuk, æterisk belysning og holdbart design med god samvittighed, er den nye, spændende lampeserie Loop fra den London-baserede designlampeproducent Tala lige noget for dig. Lampeserien er den seneste genistreg af den engelske designer John Tree, der har haft bæredygtighed som omdrejningspunkt for lampeserien. Stellet er derfor fremstillet af genanvendt aluminium i en ny, flot form, der smukt supplerer den kuglerunde lampeskærm. Skærmen er fremstillet af matteret glas, der spreder lyset smukt ud i rummet og samtidig sikrer det imod at blænde. Den sfæriske form skaber ikke alene et ensartet lys til alle sider men giver også rummet en helt særlig, atmosfærisk stemning.

Loop-serien består af bord-, væg- og pendellamper i to forskellige størrelser. Alle lampetyper fås i en skinnende gylden og en moderne mørkegrå nuance. Væglampen er IP44-sikret, hvilket gør den anvendelig både indendørs og udendørs. Bordlampen kommer med en in-line-dimmer, der gør det muligt at justere lysstyrken, mens de andre modeller også kan justeres med en ekstern lysdæmper. Denne inkluderer den smarte dim-to-warm-teknologi, så farvetemperaturen justeres automatisk afhængigt af lysintensiteten. Man kan derfor selv vælge, om man ønsker et klart og køligt arbejdslys eller et blødt og diffust skær til mørke aftener.

Den smukke, geometriske form og det enkle design gør lampen nem at integrere i mange forskellige indretningstyper. Man kan også sagtens kombinere de forskellige lamper fra Loop-serien og dermed opnå en flot sammenhæng i sit belysningskoncept.













Se hele Loop-serien her