Zoon & Noon - Ny-snittet fra Iconi

24. juni 2013
Zoon & Noon - Ny-snittet fra Iconi
Zoon & Noon er endnu en gang skarpskåret lys kunst fra Iconi og Finn Kaerulff. Trælamper der oser af hygge og lever op til Iconis evne til at "snitte lys"

Zoon og Noon serien af væglamper og pendler adskiller sig fra Iconis normale hang til metal og kunststof ved at Finn Kaerulff denne gang har lusket rundt i de danske skove og hentet ask, birk og valnød.

Til disse nye smukke lampekreationer er valgt LED og sparepærer, der lyser gennem det tynde træ finer og afspejler træernes indre glød og struktur.

”Ideen bag disse lamper er at give vores hjem et touch af naturens mangfoldighed og skabe ro og varme i en travl og digitaliseret tid” Finn Kaerulff.

Bemærk at udvalget af træsorter varierer mellem de forskellige lamper.

Lamperne er håndlavede på Fyn.