Doo-Wop er genlaceringen af den flotte Søværnspendel

28. august 2012
Doo-Wop er genlaceringen af den flotte Søværnspendel
Doo-Wop Pendlen blev oprindeligt lanceret i 1950’erne. Den blev designet i nært samarbejde imellem Søværnets Bygningsdistrikt og Louis Poulsen. Den anvendtes i mange år i Søværnets bygninger til mange forskellige formål som f.eks. kantiner og kontorer.

Søværnspendlen, som den blev kaldt, fik stor udbredelse på grund af sine unikke lysegenskaber og anvendelighed. Først i starten af 1980’erne forsvandt den fra Louis Poulsens kataloger.

Igennem de senere år er flere og flere af de ældre udgaver kommet i handelen igennem antikvitetsforretninger og auktioner. Det har afstedkommet en efterspørgsel og opfordring til at genoptage produktionen, hvilket nu er blevet til virkelighed.

Vælg mellem Doo Wop i farverne rød / orange, lyseblå / mint, grøn, hvid, mørk grå / sort eller den ekslusive i messing.